Mindtrain forsidebillede - strand med sten

Hvad er MindTrain?

MindTrain er et tilbud til dig, der er villig til at arbejde med dig selv og gøre en indsats for at nå dit mål.

Mit navn er Ann Roy Vind. Jeg er coach og mentor, fordi jeg drives af at hjælpe mennesker med at få det bedste ud af livet. Jeg brænder især for unge mennesker, der er udfordrede i deres hverdag (se mere under Unge Coach). Vi rummer alle ressourcer og kompetencer, men ind imellem kan vi have brug for hjælp til at finde dem og bringe dem i spil. Det gælder for os alle - uanset hvor vi er i vores livsforløb.

Jeg har i mange år interesseret mig for mennesker, for det der driver os, inspirerer os og giver os energi. Hvorfor træffer vi de valg, vi gør, og hvorfor er det ind imellem så svært at se det, der ligger lige foran os? Hvorfor trives nogle af os godt med kaos og pludselige indskydelser, mens andre af os har det bedst, når vi ved, hvad vi skal i dag og i morgen og resten af ugen?

Udover at have en ICF certificeret coach uddannelse, kurser og min praktiske erfaring søger jeg stadig at blive klogere og dygtiggøre mig indenfor bl.a. det kognitive område, kommunikation, psykologi og terapi.

En af mine coachees siger, at enhver, der ønsker at få noget ud af livet, bør have en coach. Du er altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak om, hvordan du kan definere dine mål, se hvilke muligheder du har, træffe de beslutninger, der er rigtige for dig, og hvordan jeg kan hjælpe dig med at føre dem ud i livet.

 

Ann Roy Vind - coach

Hvorfor MindTrain?

Uanset hvad du ønsker at opnå, og hvor højt du ønsker det, kan det være rigtigt svært at gøre det alene. En uddannet og erfaren coach har værktøjskassen i orden og ved, hvordan du bliver i stand til at finde afklaring, definere dine mål og træffe de beslutninger der er rigtige for dig. Jeg dømmer ikke, og jeg har ikke forudfattede meninger, men jeg forventer, at du har viljen til arbejde med dig selv, og jeg vil på en kærlig og bestemt måde hjælpe dig med at føre dine beslutninger ud i livet og holde fast.

Selv når vi kan hente hjælp og støtte fra vores nærmeste, så kan det bare være nemmere at tale med en person, der stiller de rigtige spørgsmål, som ikke er følelsesmæssigt involveret, og som ikke bliver skuffet, hvis vi træffer et andet valg, end de havde forventet.

Coaching er det rigtige valg for dig, der vil arbejde med dig selv for at tage styringen i dit liv. Hos MindTrain er coaching baseret på et positivt menneskesyn. Vi har alle de ressourcer, vi har brug for, indeni os. Coaching er en ligeværdig samtale, som har til formål at hjælpe dig med at se de muligheder, du har. Din coach er ikke behandler, og coaching er ikke behandling, vejledning eller terapi. Vi tager udgangspunkt i, at der ikke er noget galt,  ikke noget der skal fixes. Det er, som det er, men ofte har vi brug for at nå til en erkendelse, at få en ny indsigt eller brug for at bryde et mønster for at nå til et nyt resultat - for at ændre det, som vi ønsker at ændre i vores liv.

Et mentorforløb kan være rigtigt for dig, der gerne vil have vejledning under vejs og hjælp til at blive holdt fast i de beslutninger du har truffet. Måske har du brug for at blive mindet om, hvad det var, du besluttede, og måske har du brug for et kærligt, ikke-fordømmende pres for at komme helt i mål med det, du har sat dig for.

Som din coach og mentor, er jeg på din side i hele forløbet. Du er eksperten i dit liv - du kender dine drømme og dine håb. Måske er du kørt fast og har svært ved at se, at du har valg, men tro mig, der er som regel en mulighed, som du ikke har været opmærksom på, og jeg vil meget gerne hjælpe dig med at finde den.

UNGE COACH

Jeg drives af et ønske om at hjælpe især unge mennesker med at skabe den forandring, som de ønsker for sig selv.

  • Er du i tvivl om fremtiden?
  • Føler du, at du skal leve op til dine egne, dine forældres eller andres forventninger?
  • Føler du et pres for at være på sociale medier?
  • Er du i tvivl, om du har valgt den rigtige uddannelse?
  • Føler du dig træt og uoplagt, og har du mindre lyst til at være sammen med andre?
  • Er det svært at tale om, hvordan du har det?

Hvis du kan sige ja til et eller flere af disse spørgsmål, kan du tale med mig.

Allerede som 15-16 årig skal du som ung træffe et valg om uddannelse. Hvordan kan du vide, hvad du vil lave resten af dit liv, tænker du? Bare rolig - det behøver du ikke. Dit valg er ikke for livet.  Prøv at spørge de voksne omkring dig, hvilken uddannelse de tog efter folkeskolen, og spørg dem om de stadig laver det samme, som de oprindeligt blev uddannet som. Mange har ligesom jeg opdaget, at det første valg ikke var det bedste.

Måske er du i tvivl om den vej, du har valgt, er den rigtige for dig? Du tror det måske ikke, men du er eksperten i dit eget liv. Du har alle svarene, du skal  bare have hjælp til at finde dem.

Jeg kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad dit potentiale er. Jeg kan også hjælpe dig med at blive i stand til at beslutte, hvad der er det rigtige for dig, og hvilken vej du skal gå lige nu. Med andre ord - sætte dig i førersædet og bestemme retningen i dit liv.

Ring til mig på 20864347 for en uforpligtende snak, eller send mig en sms.

LIFE COACH

Trænger du til at tage styringen i dit liv?

Går du med følelsen, at noget i dit liv kunne være bedre, end det er?

Har du en drøm, som du ville ønske, du kunne realisere? Skal du starte et nyt liv efter et brudt forhold? Ender alle samtaler med din mor eller din teenager i skænderier? Er dit job blevet kedeligt? Står du ved en skillevej og er i tvivl om, hvilken vej du skal vælge?

Du har muligheden for at gøre noget ved det.

Lad mig hjælpe dig med at afdække, hvad du virkelig brænder for, og hvad der forhindrer dig i at nå dine mål og udleve dit fulde potentiale.

Jeg kan hjælpe dig med at se, hvilke muligheder du har, og jeg vil støtte dig i at gennemføre de beslutninger, som du må træffe for at nå dit mål.

Ring til mig på 20864347 for en uforpligtende snak, eller send mig en SMS eller en e-mail til ann@mindtrain.dk.

 

Profil

Mit navn er Ann Roy Vind. Jeg er coach, fordi jeg drives af at hjælpe mennesker. Jeg brænder især for unge mennesker, der er udfordrede i deres hverdag (se mere under Unge Coach).
En af mine coachees siger, at enhver, der ønsker at få noget ud af livet, bør have en coach.
Coaching er det rigtige valg for dig, der vil arbejde med dig selv for at tage styringen i dit liv.
Har du en drøm? Er der noget, du længe har udskudt? Genfind selvtillid og selvværd. Genfind livsglæden. Coaching kan hjælpe dig til at være den, du ønsker at være - privat og professionelt.

Coaching er en ligeværdig samtale, som har til formål at hjælpe dig med at se de muligheder, du har. Coaching er ikke behandling, vejledning eller terapi. Coaching er baseret på et positivt menneskesyn. Vi har alle de ressourcer, vi har brug for, indeni os. Der er ikke noget galt, ikke noget der skal fikses. Det er, som det er, men ofte har vi brug for at nå til en erkendelse, at få en ny indsigt, eller for at bryde et mønster for at nå til et nyt resultat.
Ender dine samtaler med din mor eller din teenager ofte i skænderi eller konflikt? Det er tegn på, at der er et mønster i jeres kommunikation og samvær, som skal brydes. Du kan ikke ændre andres måde at være på, men du kan tage personligt lederskab, og gennem din kommunikation og din ageren kan du ændre udfaldet af jeres samtaler.

Som din coach, er jeg på din side i hele forløbet. Du er eksperten i dit liv - du kender dine drømme og dine håb. Jeg kan hjælpe dig med at se, de muligheder du har, og jeg kan hjælpe dig med at blive i stand til at træffe de beslutninger, der er rigtige for dig. Måske er du kørt fast og har svært ved at se, at du har valg, men tro mig, der er som regel en mulighed, som du ikke har været opmærksom på, og jeg vil meget gerne hjælpe dig med at finde den. Jeg vil også støtte dig i at gennemføre de beslutninger, du træffer, for at nå dit mål.
Jeg er certificeret Mindjuice coach, og Mindjuice coaching er dybere end almindelig coaching. Du kan forvente at se nye ting og få nye indsigter om dig selv.
Hvis du vil vide mere om min coaching og hvem jeg er, er du velkommen til at kontakte mig på telefon 20864347. Du er også velkommen til at sende mig en SMS eller en e-mail til ann@mindtrain.dk.

 

Priser

Unge Coaching:

Det kan være en stor overvindelse at indse og
indrømme, at man har brug for at tale med nogen,
og når man er nået dertil, skal prisen ikke være en
hindring. Prisen for ungecoaching aftales derfor
individuelt.

Life Coaching:

En coachingsession varer 45-60 minutter og koster 700 kr.
3 coachingsessioner (aftalt og betalt samlet) koster 1.950 kr.
5 coachingsessioner (aftalt og betalt samlet) koster 3.150 kr.

Hvor:

Coaching kan finde sted hos mig eller hos dig, over telefon eller Skype, FaceTime eller lign. Personligt holder jeg meget af at komme ud i naturen, og coaching på en spadseretur i en park eller skoven eller på en tur ved vandet fungerer vældig godt.

Jeg kommer fra Nordsjælland, og ved samlet transporttid på 1 - 1½ time påregnes et transportgebyr på 100 kr.

Kontakt

Læg en besked på min telefonsvarer, hvis jeg er optaget og ikke kan besvare dit opkald. Du er også velkommen til at sende mig en sms. Jeg vender tilbage til dig hurtigst muligt og senest indenfor et par timer.

Hvis du sender mig en e-mail, vil jeg besvare den samme dag.

 

Ann Roy Vind
Tlf: 20864347
ann@mindtrain.dk